Debat: Politikerbashing gavner ikke klimakampen – tværtimod

Debatindlæg i Information

Vores tendens til politikerbashing og udtryk for mistillid til vores folkevalgte gennem sociale medier bidrager i højere grad til at splitte os fremfor at samle os om klimakrisens løsninger
 
Jeg ser det dagligt i mine feeds på både LinkedIn, Instagram og Facebook blandt veluddannede og oplyste forbindelser: Opslag, der ytrer en enorm mistillid til vores politikere. 


Den lave tillid til vores politikere og den mistænkeliggørende omtale af vores folkevalgte, er et kæmpe demokratisk problem, da det er med til at undergrave magtfulde menneskers autoritet ved at latterliggøre dem.

Kald mig bare naiv, men jeg savner en konstruktiv fortælling om det samfund, vi kan få, hvis vi arbejder sammen mod vores klimamål – også når vi ikke er enige i midlet til klimamålet – i stedet for konstant at tale politikernes arbejde ned. Det er en kontraproduktiv tilgang i en alvorlig krise, og politikerbashing hjælper ikke til handling.

De, der bidrager til politikerbashing, kalder jeg skrivebordsaktivister: Folk, der ikke direkte arbejder med løsninger på klimakrisen, men som har mange – og ofte forenklede – holdninger til, hvordan den skal løses. Fælles for dem alle er, at der med kommentarer som: »Tro ikke på politikerne!« får politikerne til at fremstå som amatører, som egentlig ikke er så interesserede i at løse klimakrisen. Politikere, som selv har børn og børnebørn vel at mærke, og hvor flere af dem – herunder vores nuværende klimaminister i årevis har arbejdet med energipolitik.

Jeg forsvarer ikke den klimapolitik, vores regering fører, men jeg ser heller ikke, hvordan vores politikerbashingkultur hjælper demokratiet og klimakrisen.

Jeg savner, at flere af dem, der har stærke meninger på sociale medier, opsøger dialog eller aktivt involverer sig i foreninger, demonstrationer eller noget helt tredje – i stedet for blot at videredele memes med citater fra en politiker, de er uenige med.

Jeg savner en Yes We Can-tilgang til at overvinde tidens største udfordring. En tilgang jeg både savner at se blandt politikere og føromtalte skrivebordsaktivister.

Bragt i Dagbladet Information d. 24. august.

Previous
Previous

Om at være optimistisk klimarealist

Next
Next

De fem vigtigste grunde til hvorfor din SoMe-indsats bør ligge på LinkedIn